fbpx

Vælg Side

MEST BESØGTE ATTRAKTIONER

Danmarks Mest Besøgte Attraktioner

Denne top ti liste viser Danmarks mest besøgte attraktioner, hvor mange antal besøgende de enkelte attraktioner har og hvornår de åbnede. I alt tiltrak de 50 mest besøgte attraktioner 26,5 millioner danskere i 2018. Det er en fremgang på 849.000 flere besøgende sammenlignet med 2017.

10. Tivoli Friheden

606.000 Besøgende

Tivoli Friheden åbnede i 2. maj 1958 i Århus. Tivoli friheden har haft en enorm fremgang de sidste par år, hvilket betyder, at Tivoli Friheden nu er med på Top 10 listen. Det er især parkens sær-arrangementer, der har trukket flere gæster til Tivoli Friheden i løbet af 2018. Fx blev Halloween-fejringen den mest besøgte uge i parkens historie.

9. Lalandia Billund

682.000 besøgende

Lalandia’s afdeling i Billund åbnede 24. april 2009. Lalandia er ejet af Parken Sport & Entertainment og er Skandinaviens største vandland med plads til 2000 personer på én gang. Den længste vandrutschebane i Lanlandia er 168 meter lang og kostede 8 millioner kr. at opføre.

8. Rundetårn

700.000 Besøgende

Byggeriet af Rundetårn i København startede i 1637 og i 1642 stod det færdigt. Højden til udsigtsplatformen i Rundetårn er 35 meter. Tårnet er kendt for sin spiralgang som går hele vejen op til udsigtsplatformen. Tårnet blev i sin tid bygget af Kong Christian 4.

7. Louisiana

756.000 Besøgende

Louisiana i Humlebæk blev indviet i 1958 og kunne i 2018 fejre 60-års jubilæum, hvilket også gav museumet det bedste år målt på antal besøgende. Louisiana er en samling af nutidskunst, men også et samspil mellem kunst, arkitektur og landskab.

6. Djurs Sommerland

818.000 Besøgende

Djurs Sommerland blev grundlagt i 1981 i Nimtofte små 30 km. fra Randers. Djurs Sommerland har et stort vandland, grønne arealer og over 60 forlystelser fordelt på ni forskellige temalande. Hvert år når Djurs Sommerland holder Magisk Halloween bliver parken pyntet op med over 25.000 græskar. Selvom Djurs Sommerlands rutsjebaner er spændende, er det ingenting målt med nogle af verdens hurtigste rutsjebaner

5. Botanisk Have (KBH)

822.000 Besøgende

Den første have i den Botaniske Have i Købehavn blev skabt helt tilbage i 1600 tallet, og sidenhen er der tilføjet yderligere 3 haver. Der dyrkes i dag over 23.000 forskellige registrerede planter, som er fordelt over et antal frilandsafsnit og væksthuse.

4. Zoologisk Have (KBH)

1.219.000 Besøgende

Zoologisk have i København er en af Europas ældste zoologiske haver. Den blev grundlagt i 1859 og er på 11 hektar. I zoologisk have i København kan du se over 3500 dyr fordelt på 227 forskellige dyre arter .

3. Legoland

1.700.000 Besøgende

Legoland i Billund åbnede i 1968, som den første Legoland-park. Parken som består af over 40 forlystelser er også kendt for deres område miniland, hvor kendte bygninger og steder i verden er blevet genskabt ved brug af legoklodser. De siges at der er brugt over 65 millioner legoklodser på at bygge alle modeller i parken.

2. Dyrehavsbakken

2.400.000 Besøgende

Dyrehavsbakken i Klampenborg som til dagligt bliver kaldt Bakken er verdens ældste forlystelsespark. Parken blev grundlagt i 1583 og startede som en markedsplads, hvor gøglere underholdt de besøgende. Hvert år markeres Bakkens åbning og lukning med et motorcykeloptog.

1. Tivoli

4.854.000 Besøgende

Tivoli i København blev grundlagt i 1843. Tivoli er en af Europas mest besøgte forlystelsesparker. Ca. 320.000 personer har årskort til Tivoli. Tivoli består udover forlystelser også af en masse forskellig arrangementer. De er bl.a. kendt for deres musikkoncerter og juleudstilling.

HVAD SIGER I?

Vi er meget interesseret i at høre din mening om denne liste. Derfor er du mere end velkommen til at skrive en kommentar.

Verdenslisten.dk

Om forfatteren

Verdenslisten

Verdenslisten har i løbet af de seneste år haft mere end 500.000 besøgende på siden. Visionen er at skabe en side til den nysgerrige læser, samt give et hurtigt vidensoverblik på en lang række af forskellige emner. Vi har gjort et stort arbejde ud af at lave nogle af nettets mest kompetente top 10 lister. Alle vores blogindlæg er lavet ud fra nogle af de mest troværdige kilder på internettet.

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate

Kategorier

Statistik

  • 28
  • 45
  • 379
  • 1.649
  • 35.117

ARKIVER