
VERDENS HØJESTE BYGNINGER
Verdens Højeste Bygninger

10. Citic Tower
528 meter
Citic Tower blev færdigbygget i 2018 og er placeret i den kinesiske hovedstad Beijing. Citic Tower bliver sandsynligvis den højeste bygning i Beijing i en overskuelig fremtid, da myndighederne har besluttet at fremtidige bygninger højst må være 180 meter.
9. Tianjin CTF Center
530 Meter
Tianjin CTF Finance Centre er placeret i byen Tianjin i Kina. Bygningen består både af hotelværelser, almindelige lejligheder og kontorværelser, og har 97 etager. Bygningen er bygget i 2019.
8. Guangzhou CTF Center
530 Meter
Bygningen nåede sin fulde højde i oktober 2016. CTF Finance Center er placeret i den kinesiske storby Guangzhou og blev færdigbygget i 2016. I bygningen finder du bl.a. et indkøbscenter, kontorer, lejligheder og et hotel.
7. One World Trade Center
541 Meter
Efter World Trade Center blev tilintetgjort ved terror angrebet den 11. september 2001, skulle der bygges en ny skyskraber, bygningen er lavet i mindet om World Trade Center. One World Trade Center nåede sin fulde højde i 2014 og er 541 meter høj.
6. Lotte World Tower
555 Meter
I Seoul i Sydkorea ligger denne skyskraber, som blev færdig i 2017. I 2013 og 2014 døde tre bygnings-arbejdere under opførelsen af tårnet, og en administrerende direktør blev i 2016 idømt en fængselsstraf på otte måneders fængsel for sin rolle i at forsømme sikkerhedsforanstaltninger på stedet.
5. Goldin Finance 117
597 Meter
Byggeriet begyndte i 2008, og skulle efter planen have været færdig i 2014 og være den næsthøjeste bygning i Kina. Byggeriet blev dog suspenderet i januar 2010, men blev genoptaget i 2011 med en forventet færdiggørelse i 2020, hvor Goldin Finance 117 vil være den 5. højeste bygning i verden.
4. Ping An Finance Center
599 Meter
An Finance Center som ligger i byen Shenzhen i Kina. Planen var at tilføje en 60 meter antenne ovenpå bygningen for at overgå Shanghai Tower og blive den højeste bygning i Kina, men undervejs blev det besluttet, at antennen ikke ville toppe tårnet på grund af muligheden for, at den kunne hindre flyveveje.
3. Makkah Clock Tower
601 Meter
Makkah Royal Clock Tower ligger i Saudi Arabien. Bygninger rager 601 meter i vejret og blev færdigbygget i 2012. Bygninger er kendt for sit store ur, hvor man kan se hvad klokken er selvom man står 25 km væk fra bygningen. Uret er sjovt nok også det højeste i verden med 400 meter over jorden.
2. Shanghai Tower
632 Meter
På trods af sin højde på 632 meter er Shanghai Tower næsten 200 meter lavere en Burj Khalifa, det er dog rigeligt til at indtage listens 2. plads. Shanghai Tower stod færdigbygget i 2014. Shanghai Tower er placeret i Shanghai som også er en af verdens største byer.
1. Burj Khalifa
828 Meter
Burj Khalifa blev færdigbygget i 2010. Bygningen ligger i Dubai og er 828 meter høj og har 163 etager. Burj Khalifa kan måske allerede være på vej til at blive overhalet indenom af en ny kæmpe bygning kaldet “Kingdom Tower”. Kingdom Tower som til at starte med skulle have været 1,6 km høj, ser nu ud til ”blot” at blive en bygning på omkring 1 km. Den endelige højde holdes hemmelig, nøjagtig ligesom tilfældet var det med Burj Khalifa.
Seneste kommentarer