
VERDENS RIGESTE PERSONER
Verdens Rigeste Personer
Hvem er verdens rigeste person, hvad lyder personens formue på, og hvordan har personen tjent sine penge. Find ud af det ved at tage et kig på vores opdateret liste over verdens rigeste personer. Top 10 listen vil blive opdateret 1 gang om året, når den endelige opgørelse over verdens rigeste personer er blevet opdateret med de nyeste tal.
Tallene er udregnet ud fra en dollarkurs på 700.

10. Larry Page
355,6 mia. kr
Larry page er født i 1973 og er en amerikansk computerforsker og internet-iværksætter. Han er en af medstifterne af Google, som han har været CEO for over 2 omgange inden han blev CEO for Alphabet Inc. som er Googles moderselskab. Den stilling trådte han ud af i 2019 og er nu hovedaktionær i Alphabet Inc.
9. Michael Bloomberg
388,6 mia. kr
Michael Rubens Bloomberg er født i 1942 og er en amerikansk politiker og forretningsmand. Han var borgmester i New York fra 2002 til 2013. Michael Bloomberg prøvede at opstille sig som demokraternes foretrukne valg til det amerikanske præsident valg i 2020. Michael Bloomberg er stifteren af Bloomberg LP som er et globalt selskab indenfor den finansielle sektor, software og massemedier.
8. Mark Zuckerberg
436,1 mia. kr
Mark Elliot Zuckerberg er født i 1984 og er suverænt den yngste på denne liste. Mark Zuckerberg er en amerikansk internet-iværktsætter og er kendt som grundlæggeren af Facebook. I 2012 nåede Facebook 1 milliard brugere. I december 2016 blev Mark Zuckerberg placeret på 10. pladsen over de mest magtfulde mennesker ifølge Forbes. Han er også en af de personen i verden med flest likes på Facebook. Se vores top 10 liste over flest likes på Facebook.
7. Larry Ellison
437,5 mia. kr
Lawrence Joseph Ellison er født i 1944 og er en amerikansk forretningsmand. Larry Ellison er medstifter, og tidligere CEO i Oracle Corporation, som er et amerikansk computer og teknologiselskab, som i mange år har konkurreret med blandt andet Microsoft.
6. Amancio Ortega
438,9 mia. kr
Armancio Ortega er født i 1936 og er en spansk forretningsmand. Han er medstifter af Inditex Group, som er en tekstil virksomhed. Inditex Group er kendt for “Zara”, som er en kæde af tøj og tilbehørbutikker. I 2015 var Armancio Ortega i en kort periode verdens rigeste person, da hans virksomhed Inditex Group toppede.
5. Carlos Slim
448 mia. kr
Carlos Slim er født i 1940 og er en mexicansk forretningsmand, investor og ingeniør. Carlos Slim har igennem sit konglomerat ejerandele i mange mexicanske virksomheder. Det inkluderer bland andet uddannelse, sundhedssektoren, transport, medier, højteknologi og finansielle tjenester. Carlos Slim var fra 2010 til 2013 rangeret som den rigeste person i verden.
4. Bernard Arnault
532 mia. kr
Bernard Arnault er født i 1949 og er en fransk forretningsmand og kunstsamler. Han er formand og administrerende direktør for Selskabet bag Louis Vuitton – LVMH, som er en af verdens største luksusvarevirksomheder og herudover er han også formand for selskabet bag Dior, som også er en luksusvarevirksomhed.
3. Warren Buffett
577,5 mia. kr
Warren Buffet er født i 1930 og er en amerikansk forretningsmand og investor. Han betragtes som den mest succesrige investor i verden. Han er leder af Berkshite Hathaway som er et amerikansk multinationalt konglomerat. Dette konglomerat har ejerandele i en lang række af virksomheder.
2. Bill Gates
675,5 mia. kr
William Henry Gates også kendt som Bill Gates er født i 1955 og er en amerikansk forretningsmand, softwareudvikler og investor. Han er bedst kendt som medstifter af Microsoft, hvor han tidligere har været CEO. Han har fra perioden 1995 til 2017 ligget blandt de rigeste personer i verdenen.
1. Jeff Bezos
917 mia. kr
Jeff Bezos er født i 1964 og er en amerikansk forretningsmand og investor. Jeff Bexos er bedst kendt som grundlæggeren af Amazon og må siges at være langt rigere end nogen anden person på denne planet. Han er også grundlæggeren af Blue Origin som er en privat finansieret luftfartsproducent og rumfartstjeneste. Blue Origin udvikler teknologier som muliggør privat menneskelig adgang til rummet.
Seneste kommentarer